Indbindingstilbehør

Kæmpe sortiment af tilbehør til indbinding. De fleste typer spiraler —  både plastspiraler og stålspiraler — er på lager til omgående levering. Bemærk også vort omfattende sortiment af for- og bagsider i glasklar plast og karton.

Plastspiraler med 21 ringe er den traditionelle plastspiral, som har været brugt i årtier. "Spiral" er lidt misvisende, da der ikke er tale om en egentlig spiral, men snarere en kam (eng. comb binding) med 2 sæt tænder, som åbnes i plastspiral indbindingsmaskinen. Plastspiraler med 21 ringe leveres i størrelser op til 51 mm (ca. 500 ark 80 grams papir).

Har du printet et titelark til din plastspiral eller metalspiral indbinding, kan du med fordel benytte en glasklar plastforside.

Til for- eller bagside på dine indbindinger med metalspiral eller plastspiral ser det rigtig godt ud med et blankt stykke karton. Leveres som standard i sort eller hvid, men kan hjemtages i andre farver.

Læderpræget karton bruger du som for- eller bagside til dine indbindinger med plast- eller stålspiraler. Den rustikke overflade giver et eksklusivt indtryk.

Stålspiraler med 34 ringe er den oprindelige wire-o indbinding, som er den professionelle bogbinderkvalitet, hvor ringene sidder tæt og det færdige resultat fremstår som en færdig bog. Stålspiraler med 34 ringe leveres i størrelser op til 16 mm (ca. 130 ark 80 grams papir). Sådan oversætter du de amerikanske mål på metal stålspiraler: 6,5 mm = 1/4", 8,0 mm = 5/16", 9,5 mm = 3/8", 11,0 mm = 7/16", 12,5 mm = 1/2", 14 mm = 9/16" og 16 mm = 9/16".

Limmapper til limryg indbinding (thermo indbinding) er en særlig mappe med en limkanal i ryggen. Ved opvarmning i en limryg indbindingsmaskine smelter limen, og arkene, som er placeret i mappen, klæber fast til ryggen. Limmapper leveres i størrelser op til 30 mm (ca. 300 ark 80 grams papir). Vores limmapper kan bruges med alle limindbindingsmaskiner fra GBC, Leitz, Bindomatic, ThermoBind, Peach og Fellowes.
Covers til Reco CoverCloser og Leitz impressBind. Vælg mellem bløde "softcovers" og hårde "hardcovers" til skinne indbinding. I produktfilteret angiver egenskaben "Størrelse" rygbredden, når coveret er lukket. Som tommelfingerregel kan du gå ud fra at 1 mm svarer til 10 ark 80 grams papir – et 7 mm cover for eksempel kan således bruges med op til 70 ark 80 grams papir.

Har du udstyret til kalenderfremstilling (indbindingsmaskine til stålspiraler med 34 ringe og kalender stansemaskine), skal du start med at vælge en størrelse metalspiral. Til en kalender med 12 ark 80-100 grams papir samt forside med glasklar plast og kartonbagside anbefaler vi 8 mm stålspiraler. Kalenderophænget er det samme uanset størrelse på stålspiral.

Stålspiraler med 21 ringe ligner den originale wire-o stålspiral, men der er noget længere mellem de enkelte ringe. Stålspiraler med 21 ringe bruges til multifunktionsmaskiner, som stanser 21 huller. Stålspiraler med 21 ringe leveres i størrelser op til 14 mm (ca. 125 ark 80 grams papir).

2:1 stålspiraler, eller stålspiraler med 23 ringe som de også kaldes, er til dokumenter med mere end 125 ark. Stålspiraler med 23 ringe leveres i størrelser fra 16 mm op til 38 mm (ca. 330 ark 80 grams papir) og kan kun bruges med de få maskiner, som kan stanse 23 huller.

Når du har lavet din indbinding med plast, wire eller limmapper, har du måske behov for at medsende nogle bilag, som ikke egner sig til at være en del af selve mappen. Det kunne f.eks. være dit visitkort. Hertil er disse selvklæbende plastlommer velegnede. 

ColorCoil plastspiraler med 47 ringe er en ægte spiral som drejes ind i hullerne i dokumentet. En utrolig flot indbinding, men ikke meget brugt i Danmark.